Personlig Træning

Personlig Træning er træning tilpasset dig, dine mål og din tid til rådighed. Du bliver udfordret og presset, samtidig med du bliver vejledt i at udføre øvelserne korrekt.

pt

Personlig Træning tager udgangspunkt i dig!

Alle mennesker er forskellige og derfor passer den samme træning heller ikke til alle.
Hvad er dit mål?  Hvornår skal det være nået? Bør du sætte delmål?
Hvor meget tid kan du afsætte til træning om ugen? Passer 2 dages træning af halvanden time eller 30 min hver dag f.eks. bedst ind i din hverdag?
Hvad er dit nuværende niveau? Har du trænet før eller er du helt nybegynder?
Er der noget du ikke kan, men som du gerne ville kunne? F.eks løbe og lege med dine børn uden at blive udmattet? Passe en kjole/et jakkesæt du tidligere har kunnet være i? Bevæge dig uden at få ondt i ryggen/knæet?

 

Hvorfor vælge en Personlig Træner?

– En Personlig Træner planlægger hvad du skal igennem til dagens træning og sørger for, at du udfører øvelserne korrekt og sikkert. Du skal altså ikke tænke på, om det du laver, er det bedste for dig eller om du gør det forkert. Du skal bare møde op og give den gas.

– Træning med en Personlig Træner er en aftale det er sværere at blive væk fra, end hvis du blot havde en aftale med dig selv.

– En Personlig træner vil løbende udforde dig mere og mere efterhånden som du bliver stærkere og kommer i bedre form. På den måde undgår du at din udvikling stagnerer.

– En Personlig Træner kan lære dig funktionelle øvelser der er mere effektive end maskinerne.

– En Personlig Træner kan lave forskellige tests, så du selv bedre kan følge med i din udvikling.

– En Personlig Træner kan hjælpe dig til at blive tryg ved dele af fitness-centeret, du måske ellers aldrig ville komme i.

– En Personlig Træner kan give dig selvtillid og tro på, at du nok skal nå dit mål!

For at få det bedst mulige resultat med din træning anbefales det at påbegynde et lidt længere forløb. Se mulighederne her.

Én times Personlig Træning: 545,-
10 timers klippekort gyldig i seks måneder: 5000,-
10 timers klippekort gyldigt i tre måneder: 4500,-
En lavere timepris kan opnås ved i stedet at købe et træningsforløb.