Kostvejledning

Hvad end du ønsker at tabe dig, øge din muskelmasse eller blot få mere energi i hverdagen har kosten ekstremt stor betydning for, om du når dit mål. Hvis dit mål er at tabe dig og du derfor træner tre gange om ugen, vil 80% af et vægttab alligevel skulle komme fra kosten. En sixpack kan du ikke træne dig til, den skal du spise dig til!

indkøb

Hvor meget ved du allerede?

De fleste af os ved godt hvad vi bør og ikke bør spise. Men ved du også
– Hvad den ideelle sammensætning af kosten er ift. netop dit mål?
– Hvordan du timer maden ift. din træning?
– Hvor vigtige proteiner er ifm. træning og om du bør tage tilskud?
– Om kulhydrater er så dårlige at spise, som det pt antydes overalt?
– Hvordan du får alle tre typer fedt gennem din mad?
– Hvad en kalorie i virkeligheden er for en størrelse?
– Hvordan du gennemskuer en varedeklaration, når du er nede at handle?
– Hvordan alkohol indvirker på et vægttab?
– Hvad forskellen på en kur og en livsstilsændring er?
– At du kan nå langt over lang tid ved at ændre på meget få ting?
– At du kan nå langt på kort tid, ved at lave store ændringer?
– At intet behøver være forbudt?

 

Kostændringer med udgangspunkt i dig

En kostvejledning tager udgangspunkt i en kostregistrering som du selv laver. Dvs. du skriver alt ned hvad du spiser og drikker i løbet af to helt normale dage. Du behøver hverken at måle eller veje din mad! Du får et skema af mig som du udfylder.
Vi finder sammen frem til hvilke ændringer der vil være mest effektive men også realistiske for dig at gennemføre. Nogen er klar til små skridt andre til den helt store venden op og ned på tilværelsen.

 

Parat til en livsstilsændring?

Måske har du set “Ekstremt Fed – et år til at redde livet” på tv3? De kostændringer som laves her er netop ekstreme – og er du ikke topmotiveret for at følge dem, vil det ikke lykkes, at tabe så mange kg på et år. For nogen vil det helt klart virke bedre at tage det helt stille og roligt – også selvom det betyder, at målet måske først er nået endeligt om 5 år! Der findes selvfølgelig også en gylden middelvej imellem de to metoder, vi finder sammen den, der passer bedst til netop dig.

madbokse

Hvis du ER klar til store forandringer her og nu kan du også vælge at bestille en kostplan. Følger du en kostplan er du sikker på at få den mængde kalorier samt mikro- og makronæringsstoffer din krop har brug for. Det bliver naturligvis din personlige kostplan, så hvis du ikke kan lide broccoli er der ikke broccoli i planen!

Kostvejledning 45min + 30 min opfølgning:     600kr
30 min ekstra opfølgning:     250kr
Kostplan + Kostvejledning 45min + 30min opfølgning:     1200kr
Kostplaner sælges ikke uden kostvejledning, da det ikke vil give mening.
Priserne er inklusiv moms.

 

HUSK at ifm. et vægttabsforløb er det super godt at styrketræne samtidig. På den måde kan du undgå at kroppen vælger at forbrænde dine muskler i stedet for dine fedtdepoter. Hvis du vælger et 8 eller 12-ugers forløb med Personlig Træning, indgår der allerede minimum 30min kostvejledning. Se mere her.